Inspirationskatalog

Kataloget er udarbejdet med input fra projektets samarbejdspartnere: Roskilde Universitet, Iværksætter Lolland, Fonden for Entreprenørskab – Region Sjælland og undervisere fra CELF, Nakskov Gymnasium og HF og VUC Storstrøm. Inspirationskataloget er skrevet af Mohammed El Bouaboallati, Fonden for Entreprenørskab - Region Sjælland og Kristine Zeuthen Jeppesen, CELF.

Projektet er finansieret af Undervisningsministeriet.

Introduktion

Campus Nakskov vil i dette inspirationskatalog dele erfaringer med at udvikle undervisningsforløb i grønt iværksætteri på tværs af ungdomsuddannelserne. Forløbene blev udviklet som en del af projektet ”Grøn iværksætteriundervisnings på tværs af Ungdomsuddannelserne på Campus Nakskov”. Inspirationskatalogets formål er at give underviserne på ungdomsuddannelserne indblik i, hvordan man kan arbejde med entreprenørielle og grønne kompetencer på en lang række ungdomsuddannelser. Et sideformål med projektet har også været at styrke studiemiljøet på tværs af ungdomsuddannelserne på Campus.

I det følgende afsnit beskrives projektets indsatser for at styrke undervisningen i grønt iværksætteri

• Efteruddannelse
• Undervisningsforløb for elever
  • Studieture og samarbejde med lokale start-ups
  • Hackathon

Inspirationskataloget giver et overordnet indblik i disse tiltag.

Planlægning

Inden forløbet starter, er der behov for en detaljeret planlægning. Nedenstående er en række spørgsmål, som man kan tage udgangspunkt i:

Kompetenceopbygning af undervisere

• Hvad er målet med forløbet?
  • Er målet at skabe en generel forståelse for grønt iværksætteri blandt undervisere, og hvad det vil sige at starte sin egen virksomhed?
  • Er målet at understøtte undervisning, der skal støtte særligt interesserede elever i deres ønske om at blive selvstændige og/eller støtte deres deltagelse i diverse entreprenørskabskonkurrencer?
• Hvem er målgruppen?
  • a. Hvor meget erfaring har underviserne med grøn omstilling og iværksætteri undervisning?
  • b. Støtter forløbet op om den obligatoriske undervisning eller er det ekstra forløb?
  • c. Er forløbet for særligt interesserede undervisere eller er det introduktion for undervisere for hvem grønt iværksætteri er nyt?
• Hvornår og hvor skal forløbet foregå, og hvad er varigheden?
• Hvem står for kompetenceopbygningen?
  • Er det i samarbejde med en videregående uddannelsesinstitution?
  • Er det i samarbejde med en privat virksomhed? Hvilken virksomhed?
  • Er det i samarbejde med lokalt erhvervshus?
• Hvor skal det foregå?
  • Skal det være ude af huset?
  • Skal kompetenceopbygningen foregå på Campus / i skolens lokaler?

Kompetenceopbygning af elever på ungdomsuddannelserne

• Hvad er målet for forløbet?
  • Er målet at skabe en generel forståelse for grønt iværksætteri, og hvad det vil sige at starte sin egen virksomhed?
  • Er målet at understøtte særligt interesserede elever i deres ønske om at blive selvstændige og/eller f.eks. støtte deres deltagelse i diverse entreprenørskabskonkurrencer f.eks. SamfundsCup, Company Programme, Global Goals.
  • Er målet at skabe en forståelse for grøn omstilling?
• Hvem er målgruppen?
  • Er forløbet for alle og en del af den obligatoriske undervisning?
  • Er forløbet for udvalgte særligt interesserede elever? – hvor mange er der tale om, og hvordan udvælges de?
• Hvornår og hvor koncentreret skal forløbet foregå?
  • Skal det være koncentreret f.eks. i en projektuge?
  • Skal forløbet løbe over en længere periode?

Kompetenceopbygning af undervisere

Kompetenceopbygningen har til hensigt at give underviserne en grundlæggende forståelse for grønt entreprenørskab, samt komme med praktiske eksempler på dette. Formålet er at klæde underviserne på til at udvikle et undervisningsforløb, der fremmer grønne og entreprenørielle kompetencer.

Indhold

Forløbet bestod af oplæg, hvor underviserne fik mulighed for at diskutere konventionelt og grønt entreprenørskab. Underviserne fik introduktion til forretningsmodeller, analysemodeller og værdikæder. Her forklares også eksempler på grønt iværksætteri. Endvidere blev tilgange til undervisning i grøn iværksætteriundervisning diskuteret bl.a. praksisorienteret læring.

Der tages endvidere udgangspunkt i undervisernes egne erfaringer med undervisning i grønt iværksætteri i det omfang, de har arbejdet med emnet.

Forløbet ender ud med en overordnet undervisningsplan, som underviserne på skolerne kan anvende i deres undervisning med elever på ungdomsuddannelsen.

Forløbet blev udarbejdet af Roskilde Universitet: Flemming Sørensen, Professor MSO, Jørn Kjølseth Møller, Lektor, og Araceli Bjaklev, PhD, Leder af RUC Open Entrepreneurship.

Materiale der kan inspirere til efteruddannelsen

• Bilag 1.1 Grønt entreprenørskab (PDF)
• Bilag 1.2. Grønt iværksætteri (PDF)
• Bilag 1.3. Fra konventionel til grøn entreprenørskab (PDF)
• Bilag 1.4. Workshop om undervisningsforløb i grøn iværksætteri (PDF)
• Bilag 1.5. Evaluering af kursus i grøn iværksætteri - slide (PDF)

Bøger:

• Thomas Høgenhaven, ”Grønt Iværksætteri -Sådan skaber du en virksomhed, der redder verden (lidt)”. Djøf Forlag. 2021.
• VISUEL FORRETNINGSPLAN - et intuitivt procesværktøj til din forretningsplan! med tilhørende undervisningsmanual. af Marina Mana Petersen, udgivet af Creatrix Innovation 2020.

Undervisningsforløb på ungdomsuddannelsen

Underviserne har på baggrund af kurserne udviklet undervisningsforløb til deres elever, der har bestået af undervisning i klassen, studieture arrangeret af en lokal iværksætterforening, og en hackathon. Desuden har særligt interesserede elever fået tilbud om at deltage i Fonden for Entreprenørskabs programmer.

Indhold

Forløbene har indgået i forskellige fag på forskellige uddannelser og er derfor meget forskellige:

Herunder beskriver vi forløb fra HHX, EUD-fødevarer, HTX, STX og HF.

Fra idé til forretning

Kilde: Ann-Mai Hansen, underviser i afsætning på HHX, CELF

Fag:

Afsætning oh Erhvervscase

Uddannelse:

HHX 2 år

Mål med forløbet: 

At give eleverne forståelse for de forskellige faser, der skal gennemløbes fra de får en kreativ ide, til den er sat ind i en egentlig forretningsplan.

Succeskriterier: 

• At eleverne opnår forståelse for processen, der bringer deres arbejde fra idé til forretning.
• At eleverne bliver inspireret til at fortsætte med deres idé/koncept til Company Programme.

Indhold:

Forløbet var opdelt i to faser, hvor første del blev afviklet i faget Afsætning. Her skulle eleverne i løbet af 3 moduler udvikle deres egen ide som løsning på et selvvalgt problem inden for bæredygtighed.

Deres løsningsforslag blev præsenteret i en sides skriftlig idébeskrivelse, som eleverne efterfølgende præsenterede mundtligt på Dansk Entreprenør Festival i København.

Anden del blev gennemført i faget Erhvervscase, hvor eleverne med udgangspunkt i Business Model Canvas, skulle omsætte idéen til en forretningsplan. Denne proces blev understøttet af en visuel forretningsplan.

Omfang:

6 moduler af 90 minutter + Pitch til konkurrence

Særlige fokuspunkter:

• Kreative processer
• BMC-modellen
• Visuel Forretningsplan

Væsentligste arbejdsformer:

Eleverne har arbejdet i faste grupper, hvor der har været vekslet mellem tavle undervisning, projektarbejde og præsentationer.

Materialer:

Bilag 2.1. HHX Poster over iværksætteri-forløb (PDF)

Grønt iværksætteri: HTX

Kilde: Jimmi Riise Laursen, Teknologi og Siff Lillian Elena Skovenborg, Kom/IT

Fag:

Teknologi og Kom/It

Uddannelse:

HTX

Mål for forløbet:

Mål med forløbet Kom/it

• Styre den praktiske udførelse af kommunikationen på baggrund af forundersøgelsen, herunder forvaltning af ressourcer og produktoptimering
• Gennemføre og dokumentere produktionen af kommunikationsprodukter ved anvendelse af relevante teorier, metoder, modeller samt ved inddragelse af relevant hard- og software

Teknologi

• Dokumentere, formidle og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt, herunder anvende digitale værktøjer
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Succeskriterier:

• Viden: Iværksætteri, Livscyklusanalyse (LCA) og komparativ analyse eller SWOT, poster som formidlingsmedie
• Færdigheder: Idégenerering, design af poster i billedbehandlingsprogram og print i storformat, udførelse af LCA
• Kompetence: Rutine i formidling og gruppearbejde

Indhold:

Tema: Kom med en idé til en iværksættervirksomhed med fokus på grøn teknologi mhp vand

• Iværksætteri (hvad kræves der, hvad er det)
• Der skal laves LCA af produktet og idegenerering mht. en mulig virksomhedsmodel
• LCA (hvad er det hvad kan det bruges til)
• Komparativ analyse (hvad er det)
• Virksomhedsbesøg alfa Laval (filterteknik forsøg)
• Posterdesign (hvad er det for et format og målgruppe, hvordan hvad er målet?)
• Poster pitch 5-10min: Formidling via poster A1 (makerspace) – aflever en idebeskrivelse (1 ½ side) – Gate21 giver feedback på pitchen

Omfang:

Se bilag

Særlige fokuspunkter:

• Forskellen på grønt og konventionelt entreprenørskab
• Grønne og bæredygtige forretningsmodeller
• Ecopreneurship
• Business Model Canvas
• Livscyklus analyse
• Poster design og pitch

Væsentligste arbejdsformer:

Oplæg, studieture, poster design og pitch.

Materialer:

Bilag 2.2. HTX Grøn iværksætteri (PDF)

Grøn iværksætteri forløb: GF Fødevare

Kilde: Dorte Skov Engholm, Bo Johansen og Claus John Jørgensen fra erhvervsuddannelserne på CELF

Fag: 

Erhvervsfag - Innovation og iværksætteri

Uddannelse:

GF1 Fødevare

Mål for forløbet:

Innovation og FN´s verdensmål (inkl. niveau 2 målpinde og iværksætteri/innovationskonkurrence)

Succeskriterier:

• Kan eleven anvende innovative metoder i løsningen af en erhvervsrelevant opgave, fx ift. udvikling af et nyt fødevareprodukt.
• Kan eleven afprøve egne idéer eller forslag til ændringer af arbejdsprocesser, fx ift. udvikling af en ny bæredygtig proces eller et produkt.
• Eleven bliver desuden bedømt på kreativitet, ide, forretningsplan mm

Indhold:

Faglige emner i den teoretiske del:

I dette tema introduceres eleven fx for Belbins teamroller, som de skal bruge til gruppedannelse. Derudover introduceres de for begreberne innovation og grønt iværksætteri. Eleven opnår kendskab til verdensmålene, samt hvordan de igennem deres fag kan arbejde med opnåelse af disse.

• Ift. innovation er der fokus på elevens ideer, deres sammenspil og kreativitet
• Ift. grønt iværksætteri, bliver eleven bekendt med grønt og bæredygtigt iværksætteri, patenter og rettigheder, etablering af virksomhed, salg og markedsføring samt forretningsplan.
• Ift. de 17 verdensmål, bliver eleven bekendt med bæredygtige råvarer.

Faglige emner i den praktiske del:

Vi går i køkkenet og arbejder med elevens ideer. Det kan være ift. bæredygtige råvarer, miljø og klima, emballage, affald osv. Derudover bliver eleven præsenteret for at arbejde fx med insekter, quinoa, tang mm. Hvis der afholdes interne eller eksterne konkurrencer i innovation eller iværksætteri deltager eleven.

Temaets sammenspil med grundfagene:

Eleven skal undersøge markedet ift. deres idéer, og skal derfor læse en del, samt udvælge hvad der er vigtigt, i det de læser. Samtidig skal de kommunikere på en ordentlig og forståelig måde over for alle i gruppen samt ved præsentation af deres produkt til en evt. konkurrence.

Forløbet er designet så eleverne kan deltage i et kick-start program hos Fonden for Entreprenørskab

Omfang:

3 uger inkl grundfag

Særlige fokuspunkter:

GF1 er et 20 ugers forløb dvs. at de elever som startede i august ikke nødvendigvis er dem, som kan være med til afholdelse af hackaton, hvis det ligger i foråret.

Væsentligste arbejdsformer:

Se ovenstående

Materialer:

Bilag 2.3. EUD – oplæg til grønt i værksætteri mv. (PDF)

Bilag 2.3.1. EUD Forretningsmodel (PDF)

Bilag 2.3.2. Patenter og rettigheder (PDF)

Bilag 2.3.3. Salg og markedsføring NY2 (PDF)

Bilag 2.3.4. Hjælp til indstilling af idé eller forretningskoncept til Kickstart event (PDF)

Det grønne og bæredygtige byrum

Kilde: Lotte Regitze Hagemann Petersen og Isabella Grønkjær Skøtt Christensen, STX, Nakskov Gymnasium og HF

Fag:

Samfundsfag A og dansk A

Uddannelse:

STX

Mål for forløbet:

• At få kompetencerne til kunne arbejde innovativt med konkrete problemstillinger og cases. 
• At kunne arbejde med at tænke i grønne løsninger og bæredygtighed i forhold til de økonomiske, det sociale og det miljømæssige. 
• At kunne indgå i en designproces inkl. at kunne præsentere sin idé i en pitch.
  

Succeskriterier:

At eleverne klædes på til det kommende ’Hackaton’, hvor de skal kunne tænke på nye grønne løsninger til en case.

At de får en ”værktøjskasse” at trække på, når de skal løse casen.

Indhold:

• Teori om byrumssociologi 
• Teori om innovation 
• Mulighedsrum 
• Datavæg 
• Observationsøvelse af byrum 
• Interview (hvis muligt)
• Gruppering 
• Desk research 
• Moodboard 
• Mindmap/ idegenerering 
• Persona 
• Idekvalificering
• Prototype/ model 
• Konceptbeskrivelse ud fra WHY-modellen 
• Pitch
  

Omfang:

11 moduler á 90 minutter

Særlige fokuspunkter: 

-

Væsentligste arbejdsformer:

Gruppearbejde med afsluttende præsentation

Materialer:

DESIGN- INTRODUKTION & PROJEKTRAMME LÆRERVEJLEDNING, 3. udgave, Designskolen Kolding, 2021

DESIGN Metoder til processen 4C+ 6C, 3. udgave, Designskolen Kolding, 2021

Rune Valentin Hansen og Johannes Andersen: Sociologiske steder: s. 91-94, Systime.

Ind i løvens gab – grønt iværksætteri i danskundervisningen

Kilde: Andreas Kazoulis Kristiansen, underviser i Dansk på HF, VUC Storstrøm

Fag:

Dansk A på HF

Uddannelse:

STX

Mål for forløbet:

Retorik og argumentation – Dansk A – HF-enkeltfag

Succeskriterier:

• At kunne analysere taler og anden mundtlig kommunikation med henblik på retorik og argumentation 
• At kunne genkende argumentation- og fejltyper 
• Styrkelse af kursisternes kendskab til eksamensgenren; den debatterende artikel
  

Indhold:

Fra Håndbog til dansk – litteratur, sprog og medier (e-bog):

• 4.9 Retorik
• 4.10 Argumentation

Skemaerne er lavet af underviser med udgangspunkt i ovenstående.

Analysemateriale:

• Knausgård, Karl Ove, 2017: ”Fienden er følelsen av maktesløshet” 
• DR, 2023: Løvens hule ("Hvor ofte vasker du sengetøj?" - sæson 8, episode 8). 
• Tidligere eksamensopgave som eksempel på den debatterende artikel
  

Omfang:

Samlet set 32 lektioner af 45 minutter. Ca. 23 blev anvendt til forløbet om grønt iværksætteri. Den overskydende tid blev anvendt til træning af skriftlighed og eksamensgenren, den debatterende artikel.

Særlige fokuspunkter:

At anvende retoriske og stilistiske virkemidler i egen kommunikation – herunder pitch til ”Løvernes hule”.

Væsentligste arbejdsformer:

Plenumundervisning, par- og gruppearbejde, individuelt skriftligt arbejde og mundtlig ”træningslejr” (8 lektioner) som forberedelse til egen udgave af ”Løvens hule”

Materialer:

Bilag 2.5. Løvens Hule – retorik og argumentation (PDF)

Bilag 2.5.1 HF Dansk A og grønt iværksætteri (PDF)

Studieture

Studieture til relevante lokale grønne virksomheder er med til at skabe en praktiskorienteret undervisning, hvor eleverne oplever hvordan der i praksis arbejdes med grønt entreprenørskab. Det giver eleverne en bedre forståelse for virkeligheden og skaber motivation og interesse for emnet.

Indhold

Eleverne får introduktion til hvad det vil sige at være iværksætter, samt en dybdegående præsentation af virksomheden og processen med at starte en virksomhed. De får set virksomheden rent fysisk, og får eksempler på konkrete udfordringer, som virksomheden har haft.

Eleverne får et indblik i, hvor stort et arbejde det er at være iværksætter, og hvordan man tænker grøn omstilling, samt hvordan virksomheder arbejder med kommercialiseringen for at kunne overleve.

Studieturene blev arrangeret af Jonas Sylvester Kaspersen og Morten Helbo, Iværksætter Lolland.

Materiale der kan inspirere til indholdet af en studietur

Bilag 3.1 Studietur til Naturlig På Korsgården (PDF)

Bilag 3.2. Studietur til Saften (PDF)

Hackathon

Formålet med en Hackathon er, at eleverne arbejder med at løse en konkret problemstilling, som kan stilles af organisationer, kommuner eller andre. For at motivere eleverne organiseres Hackathon som en konkurrence, hvor de elever, der har lavet de bedste løsninger, bliver belønnet.

Indhold

En grøn Hackathon har til formål at give eleverne mulighed for at bruge deres viden til løsninger af en konkret og aktuel lokal grøn problemstilling med forskellige fagligheder.

Eleverne bliver introduceret for en problemstilling ca. en måned forud for afholdelsen. På selve Hackathonen er det vigtigt at invitere lokale relevante repræsentanter fra lokalområdet, der både kan give sparring og hjælpe eleverne videre med deres idé samt bedømme deres projekter.

Det er vigtigt, at Hackathon tager udgangspunkt i en konkret problemstilling, der er lokalt forankret og som eleverne kan se sig selv i. Hackathon kan afholdes som en lokal konkurrence, hvor præmien kan være, at eleverne får mulighed for at præsentere deres idé overfor fx en lokal bestyrelse, en potentiel invester, en forening eller andre relevante. Det kan også være en præmie i form af penge.

Længden af Hackthonen kan være imellem 1 til 3 dage. Efter Hackathonen har eleverne fået vejledning og sparring af undervisere, der har fungeret som mentorer. Grupper, der viser interesse for grønt iværksætteri, kan få professionel sparring hos erhvervsfremme organisationer f.eks. Business Lolland Falster.

Bilag til hackathon

Bilag 4.1. Case hackathon (PDF)

Bilag 4.2. Præsentation Grønt Iværksætteri Intro Hackathon (PDF)

Bilag 4.3. Eksempel på et program for en hackathon (PDF)

Hackathon forløbet blev arrangeret af Thomas Østergård, Campus Nakskov, og understøttet af Iværksætter Lolland og Fonden for Entreprenørskab Region Sjælland.

Materiale der kan inspirere til afholdelse af en hackathon

1. Program for dagen
2. Bedømmelsesskemaer
3. PowerPoint til oplæg for elever på selve dagen

Tips

Nedenfor beskrives en række tips, som er skabt på baggrund af projektets erfaringer. Disse tips kan tænkes ind i planlægningen af forløb med grønt iværksætteri som omdrejningspunkt.

1. Tydelig kommunikation og forventningsafstemning imellem ungdomsuddannelserne og eksterne partnere.
2. Der skal være et klart mål for forløbet som kommunikeres tydeligt til eleverne. Det kunne f.eks. være deltagelse i events f.eks. Hackathon, deltagelse i iværksætter konkurrencer eller eksamenstræning. 
3. For at fremme elevernes motivation kan det anbefales, at der afholdes events, hvor eleverne kommer på virksomhedsbesøg og møder det lokale erhvervsliv
4. Hvis man ønsker samarbejde med andre uddannelser, er det vigtigt at være opmærksom på forskelle i skemalægning, indhold og formål med uddannelserne, hvilket i praksis kan være udfordrende.